Hop til indholdet

Høhoteller

Høhoteller er overnatningssteder, hvor der er sørget for overnatning for både rytter og hest. Det vil sige, at du her finder folde/græsningsmuligheder og varierende udbud af overnatningsmuligheder. Det kan f.eks. være teltplads op og ned af folden, campinghytter, værelser og lignende. Høhoteller bruges i højere og højere grad af de turryttere, der forkæler sig selv og hesten med fx en weekendtur ud i naturen. Her i Faaborg-Midtfyns Kommune kan vi prale af den 75 km lange Riderute Sydfyn. Langs med den ligger der et godt udvalg af naturskønne høhoteller, der sikrer den bedste turoplevelse for både hest og rytter. Flere af høhotellerne er behjælpelige med forplejning. Kontakt dem for mere info.

De fleste høhoteller har på deres hjemmesider turforslag til såvel dagsture som til rundture/miniferier, hvor du fx kan få bagagen transporteret, købe madpakker og få lidt ekstra service i form af informationer om smed, grej, tips til takt og tone i naturen og om køb af ridekort.

Der findes desuden et lille udvalg af høhoteller, der også har turridning på islandske heste; både på dagsbasis og som weekendture. Visse af disse ture er datosatte, men kommer du med din egen ”gruppe”, kan en weekend til hest altid arrangeres –også selv om du ikke har egen hest med.

Ps. Se under “gode råd” for kilometerafstand mellem høhotel og nærmeste orienteringspunkt på kortet over ruten.

Kriterierne for at være med som høhotel på denne side er, at man som høhotel ligger så tæt ved rideruten, at rytterne trygt kan ride fra høhotellet til riderute-adgangen. Desuden skal man som høhotel linke til Riderute Sydfyn-siden, så det for rytterne er nemt at se, også fra høhotellets hjemmeside, hvilken del af rideruten det pågældende høhotel ligger ved.pictogram_høhotel_riderute

Overnat i hytter på Faaborg Camping

Overnat for eksempel i hytter på Faaborg Camping