Hop til indholdet

Find høhotel

Askeris B&B, høhotel
Askeris Bed & Breakfast er et hyggeligt, kystnært overnatningssted, for både hest og rytter.

Vi kan tilbyde 2 dejlige store græsfolde med mulighed for læ / skygge til hestene. Rytterne kan vælge at overnatte i vores B&B med udsigt til foldene, eller slå telt op på plænen ved foldene. Der er gode parkerings forhold for bil og trailer.

Nærmeste indkøbsmulighed og spisested er i Faaborg (3.5 km) Fynbus har stoppested 100 m fra Askeris. Vi kan tilbyde at køre jer ind til byen, hente fx den ene tilbage til traileren eller transportere jeres bagage. På Askeris Bed & Breakfast er der desuden mulighed for at købe madpakke til dagens ridetur.

Priser:

Hest på fold: 50 kr
B&B dobbeltværelse incl. linned og morgenmad: 500 kr
Telt på plænen pr person: 50 kr
Morgenmad pr. person: 50 kr
Madpakke: 50 kr
Transport af personer og bagage: pris efter aftale

Askeris B&B
Svendborgvej 270
5600 Svendborg
T: 21730678
M: askeris@tele.post.dk

 

Faaborg Camping
Tag hesten med på camping. Vi har 3 separate folde. Trailere kan holde ved siden af foldene. Medbring selv foder. Adgang til Riderutesydfyn går direkte ad stier gennem Svanninge Bakker. På Faaborg Camping kan i overnatte i hytter der ligger ca. 100 m fra foldende. Vi har flere typer hytter, lige fra små 2 personers hytter uden toilet/bad til store luksushytter med alt i.

I kan også vælge at overnatte i egen campingvogn eller telt. Der er pladser lige ved siden af foldene. På Faaborg Camping kan du bestille madpakker i cafeen. Skal bestilles dagen før. Morgenbrød fra den lokale bager kan bestilles. Se priser på hjemmesiden.

Hest på fold: 50 kr
Hytte fra: 375 kr for to-mandshytte til 975 for 6 pers.
Telt på plænen pr person: 50 kr
Morgenmad pr. person: 50 kr
Madpakke: 50 kr
Transport af personer: 50 kr. indenfor rideruten

Faaborg Camping
Odensevej 140
5600 Faaborg
T: 62617794
M: info@faaborgcamping.dk
www.faaborgcamping.dk

 

Højrupgaard
5 hyggelige 2 prs. Hytter med køleskab og kaffemaskine.
Senge med dyner og puder, medbring selv sengelinned og håndklæder.
Adgang til fælles køkken og grill og stor 65 m2 bålhytte med evt. hængekøjer, samt badeværelser med brusebad.
Pris pr. hytte/døgn: 400 kr. u/linned
Pris pr. hest fold/døgn: 50 kr.
Madmad – laves i eget køkken i hytterne
Trailerparkering: gratis
Køb af stråfoder: Kan aftales
Bagage- og persontransport fra 50 kr. – afhængigt af antal kilometer. Ring eller mail for aftale om fx bagagetransport eller transport tilbage til trailer

Helle og Lars Ilum
Højrupvej 45
5750 Ringe
T: 2561 5464
M: hoejrupgaard@vip.cybercity.dk
www. Hoejrupgaard.dk

 

Stald Nyhave B&B, høhotel
Høhotel for ryttere og heste på Riderute Sydfyn, med en unik beliggenhed 50 m fra ridestinettet ved Holstenhuus. Her har vi5 bokse og fold, foder og vand.
Vi tilbyder overnatning på 1. sal i privat hjem. 3 værelser med dobbeltsenge, fælles toilet og brusebad, opholdsstue med lille køkken og balkon. Der serveres en enkel morgenmad, som der kan smøres frokostmadpakke af. Færdigretter til mikroovn kan købes.
Vi tilbyder at hente og bringe bagage. Rideguide kan arrangeres.
Priser:
Hest på fold: 50 kr.
Seng pr. nat: 250 kr.
Morgenmad inkl. smør-selv-madpakke pr. person: 50 kr.
Transport af personer og bagage:  fra 50 kr. – alt efter afstand.
Ellen Korsgaard
Nyhavevej 35
5600 Faaborg
M: ellenkorsgaard@gmail.com
T: 2461 6650

 

Tidselkroggaard B&B, høhotel
Tidselkroggaard ligger i rolige og meget naturskønne omgivelser ved Svanninge Bakker.  Afstand til Riderute Sydfyn er ca. 1 km. Fra gården er der direkte adgang til ridemuligheder i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, hvilket gør Tidselkroggard meget velegnet til ophold over flere dage. Eller som stop og overnatningssted på en længere ridetur.

Hestefoldene ligger lige ved gården. Hestene trækkes på folden direkte fra Nørremarken. Bil og trailer kan parkeres på gårdspladsen. Tag selv evt. ekstra foder med.

Som rytter kan du overnatte, enten i eget telt, i shelter, hytte eller i fuldt udstyret lejlighed. Tidselkroggaard er bedst egnet til mindre grupper. Morgenmad og madpakke kan købes. Der er gode muligheder for at tilberede aftensmad i køkken eller over bål. Afstand til nærmeste dagligvareforretning er ca. 3 km.

Priser:

Hest på fold: 50 kr.
B&B dobbeltværelse incl. linned og morgenmad: 100 kr.
Sengelinned: 75 kr.
Lejlighed fra: 600 kr. for 1-2 personer.
Telt på plænen pr person: 60 kr.
Shelter: 100 kr.
Morgenmad pr. person: 65 kr.
Madpakke: 50 kr.
Transport af personer og bagage: pris efter aftale

Tidselkroggaard
Lisbeth Østergaard og Lars Erlandsen Brun
Nørremarken 7
5600 Faaborg
T: 27828507
M: lisbeth@tidselkroggaard.dk
www.tidselkroggaard.dk

 

 

Rideguide:

Har du lyst til at opleve Rideruten med en stedkendt rideguide, så tilbyder nedenstående personer kortere og længere guidede ture på stien.

to heste i fold på Tidselkrogård

På Tidselkroggaard kan både du og din hest overnatte i dejlige omgivelser.