Brændegård Sø

Brændegård Sø er Fyns næststørste sø. Den har et overfladeareal på 108 hektar ,lidt over én kvadratkilometer. Brændegård Sø er omgivet af skov, og der er ikke adgang til søbredden, fordi søen og området omkring denne er fredet. Ved Brændegård – øst for søen – er der opsat informationsplancher ved vejen, og herfra er der et godt kig ud over søen. Her står tit ornitologer, som – hvis man spørger pænt – som regel gerne fortæller om søens fugle. Det bedste kik fås om morgenen og om formiddagen, når man har lyset i ryggen.

Brændegård Sø er kendt af fugleinteresserede viden om. Skarverne yngler på øen i søen og i en koloni i skoven nord og vest for søen. Da kolonien var på sit højeste i 1991-1992 husede den ikke mindre end 7000 ynglepar og var dermed Nordeuropas største skarvkoloni.

Skarverne lever af fisk og deres ekskrementer indeholder en del ammoniak. Det er hård kost for redetræerne, som ofte går ud efter få år. Der er en hel speciel atmosfære i skoven under en skarvkoloni: Skarvernes lyde, lugten af ammoniak, levende og døde træer, der er grå af gødning og de regelmæssige stænk af mere gødning fra ungerne i rederne oppe i trækronerne. Når vinden er østlig kan lugten af ammoniak fornemmes fra rideruten vest for søen i forsommeren.

Skarverne påvirker fiskebestanden i søen. Skarverne er effektive fiskere og selv ret store fisk fanges og ædes. Fiskebestanden kan blive kraftigt formindsket. Det giver fiskenes byttedyr – blandt andet de små krebsdyr dafnier gode livsbetingelser. De formerer sig og bliver meget talrige. Dafnierne lever af at filtrere små planter – alger – fra søens vand, så det bliver helt klart. Når algerne er spist op, er der ikke længere føde til dafnierne, så de store bestande går hurtigt til. Når dafnierne er væk, kan algerne igen blomstre op og deres enorme antal kan farve søvandet helt grønt og uklart. Skarvernes ekskrementer tilfører søen næringsstoffer, som fremmer algernes vækst. Sollyset kan ikke trænge gennem det grønne vand, så de vandplanter, der gror på søbunden dør af mangel på lys. I længere perioder med uklart, grønt søvand er det svært for skarverne at fiske, da de ikke kan se deres bytte. I sådanne perioder kan mængden af småfisk blive så stor, at den kan holde dafniebestanden nede, så vandet forbliver grønt og ugennemsigtigt. Den store skarvbestand bringer således søen ud af balance.

I andre søer er det som regel vi menneskers udledning af alt for mange næringsstoffer, der ødelægger søernes balance. Her er det skarvernes fiskeri og deres ekskrementer, som er synderen.

Hvis fiskeriet i søen er dårligt, afholder skarverne sig ikke fra at flyve 40 – 50 kilometer ud til havet for at fiske

Omkring 2000 begyndte et par havørne at yngle i området. Det fik dramatiske konsekvenser for skarverne, for ørnene var ikke sene til at plyndre skarvrederne for unger. I 2010 var der således blot 2.208 reder i kolonien.

Hele året er der gode chancer for at få spændende observationer af fugle ved Brændegård Sø. Det mest dramatiske er i august, når havørnene om morgenen træner deres unger i at fiske i søen. Fiskeørn, rørhøg, spurvehøg og musvåge ses også regelmæssigt. Forår og efterår raster store flokke af grågæs på Brændegård Sø. Nogle gange kan man se Stor Skallesluger på søen.