Hop til indholdet

Gammel Dyrehave

Nord for Holstenshuus ligger en skov med navnet Gammel Dyrehave. Gammel Dyrehave blev anlagt i 1850’erne, og for at holde vildtet inde blev der sat et mægtigt stengærde rundt om dyrehaven. Stengærdet var 1,5-2 meter højt , og den samlede længde var 1 mil – 7 kilometer. I Gammel Dyrehave havde Holstenshuus en bestand af sika, der er en hjorteart, og vildsvin. Dyrehaven bestod frem til 1930.

Hvis du ser på dit kort kan du se Gammel Dyrehaves afgrænsning: Mod syd: Dels stengærde, dels asfaltvejen mellem Holstenshuus og Diernæs (Slotsalléen), mod vest af Dyrehavevej, mod nord af Holstenshuusvej – Grønderupvej og mod øst af stengærder. Afgrænsningen af Gammel Dyrehave mod nord og øst følger sogneskellet mellem Brahetrolleborg Sogn og Diernæs sogn. Lige nord for Gammel Dyrehave ligger en bakke med navnet Rødeledsbanke. Det hedder den fordi, at her var der et led i sogneskellet – Røde Led.

Inde i Gammel Dyrehave kan du se flere kulturhistoriske minder: Emiliehøj med udsigtstårnet af kampesten og den stensatte stjernehøj Regitsehøj , Lidt sydsydøst for Regitsehøj – på Dyrehavebakken – er der stadig et fundamentet af en te-pavillon, som blev bygget i Dyrehaven omkring 1880.

Nordvest for Emiliehøj og nord for Regitsehøj fører Riderute Sydfyn dig forbi resterne af en gammel kampestensbygning i skoven. Huset blev blandt ander brugt til foder til dyrehavens dyr.

Inde i Gammel Dyrehave – omkring 500 meter stik øst for Regitsehøj er der et markant vejkryds, hvorfra 4 veje stråler ud. Lokaliteten hedder Akacien efter et stort akacietræ – Robinie, der vokser her.

Akacien var mødested for lokale modstandsfolk i den sidste tid af Danmarks besættelse i 1940 – 1945. De store herregårdsmarker sydøst for Gammel Dyrehave var dels tilpas skjult af skove, dels var de nemme at identificere fra luften, så de var velegnede til nedkastning af containere med våben til den danske modstandsbevægelse. Kælderen under te-pavillonen på Dyrehavebakken blev brugt til skjulested for de nedkastede våben. Faldskærme og containere blev ofte sænket i moser og vandhuller i området.

Våbennedkastningerne i Danmark foregik overvejende i besættelsens sidste år. Der blev foretaget omkring 700 flyvninger til Danmark og der blev nedkastet omkring 6000 containere med omkring 670 tons våben og ammunition. 61 % af nedkastningerne forgik i Jylland, 11 % på Fyn og 28 % af nedkastningerne foregik på Sjælland.