Hop til indholdet

H. C. Andersens Høj

I Gammel Dyrehave nord for Holstenshuus slår Riderute Sydfyn et skarpt knæk mod øst nær resterne af det gamle dyrehus. Et par hundrede meter nordvest for dette knæk ligger en bakke med en stensætning og en trappe. Navnet på bakken er: H.C. Andersens Høj.

Bakken er naturligvis opkaldt efter den berømte forfatter og digter Hans Christian Andersen (1805 – 1875) og historien er at digteren var på besøg på Holstenshuus den 9. juli 1843 i anledning af Der var en større fest på stedet. Digteren var naturligvis også ude at gå en tur i området, som dengang var mindre skovbevokset, og fra H.C. Andersens Høj skulle han have nydt udsigten over det sydfynske område og Øhavet.

Ved samme lejlighed mødte digteren den kvinde, han var blevet forelsket i i sin ungdom i 1830: Riborg Voigt fra Faaborg. Desværre for Andersen var hun allerede forlovet. Her 13 år senere deltog hun også i festen på Holstenshuus – sammen med sin mand og deres barn. Det må have gjort ondt på H.C. Andersen: Senere samme år, skrev han eventyret ”Kærestefolk”, historien om Toppen, der blev ulykkeligt forelsket i Bolden.