Hasselmusen ved Hammerdammen

I skovene på det sydlige Fyn findes en af Danmarks største bestande af den sjældne hasselmus.

Hasselmusen er af musestørrelse. Pelsen er gyldenbrun, øjnene er store og sorte, knurhårene er lange og pelsen er lang og busket. På bugen er hasselmusen gråhvid.

På trods af navnet, hører hasselmusen til den gruppe gnavere der hedder Syvsovere. Man må sige at den passer godt til betegnelsen, for i perioden november til maj holder hasselmusen vinterlukket – den ligger simpelthen i hi i de 7 måneder.

Hasselmusen starter årets aktiviteter i maj måned. Den er sulten efter vintersøvnen, og den æder knopper, friske skud, blomster og insekter. Hasselmusen er nataktiv og den er trælevende. Den kommer ikke ned på jorden som mus, men tilbringer al sin tid oppe i træer og buske. Hasselmusen optræder heller ikke i så tætte bestande som mus, så derfor er det ikke særlig tit, at mennesker ser den lille gnaver.

Hasselmusen overdager i kugleformede reder, som den laver af blade og plantestængler oppe i træer og buske. Reden er oftest på størrelse med en håndbold. Den er placeret fra 1½ meters højde til flere meter over jorden. Hunnerne føder deres unger i en lidt større rede. Som regel får hasselmusen kun ét kuld unger hvert år. Der er typisk tre – fire unger i kuldet. I gode år kan hasselmusen få to kuld.

Det at hasselmusen er så tæt knyttet til træer og buske har betydning for dens evne til at spredes i landskabet. Den er afhængig at levende hegn, krat, lunde og småskove for at kunne komme omkring. Selv små skovveje kan være alvorlige barrierer for hasselmus, medmindre der er grenkontakt mellem træer på begge sider af skovvejen.

På arealerne i Svanninge Bjerge, Svanninge Bakker, Sollerup Skov og Hammerdammen er der gjort en indsats for at forbedre hasselmusens livsbetingelser: De levende hegn i de åbne områder er blevet udvidet og forbedret med frugtbærende buske, der er etableret indre bryn i skovene og flere steder er der blevet sat små kasser op, som hasselmusene kan overdage i. Hasselmusekasserne ligner små fuglekasser, men deres indgangshul vender ind mod træstammen for at hindre småfugle i at flytte ind.

I løbet af sommeren og efteråret æder hasselmusen sig stor og tyk. Selv halen bliver tyk for den fungerer som et fedtdepot. Sidst i oktober finder hasselmusen sig et sted at overvintre – og nu er den søgt ned på jorden. Under et træ eller en stor sten finder den et godt beskyttet sted, hvor den bygger en rede af græs og blade. Når reden er færdig ruller hasselmusen sig sammen med halen hen over hoved og ryg, og lægger sig til at sove. Under søvnen sænker dyret sin kropstemperatur til en 3 – 4 grader og puls og åndedræt bliver meget langsomme. På den måde kan hasselmusen skrue sit energibehov ned til et minimum og på den måde nøjes med at leve af de fedtreserver, den har opbygget i løbet af sommeren.