Havørnen ved Brændegård sø

Ved Brændegård Sø kan du være så heldig at opleve havørnen. Med et vingefang på op imod 2,3 meter er havørnen den største fugl i Danmark. Frem til midten af 1800-tallet var havørnen almindeligt udbredt i Danmark. I mange år var der ingen havørne i Danmark, jagt, fangst og forgiftning, samt miljøgifte som DDT havde fjernet dem fra den danske fauna.

Siden 1967 har Danmarks rovfugle været fredet, og selvom der endnu er nogle er enkelte mennesker, der ikke bryder sig om rovfugle, så er bestandene generelt gået frem. Havørne begyndte igen at yngle ved de store fynske søer i 1990-erne.

Havørnen bygger sin rede i kronen for eksempel på et stort bøgetræ. Redetræet udvælges med omhu, for det er vigtigt med god plads til indflyvning til reden og tilsvarende, når de store fugle skal væk fra den.

Et havørnepar holder sammen i mange år. Hunnen lægger to æg i februar – marts og rugetiden varer 5-6 uger . Når ungerne klækkes fanger begge forældrefuglene føde til dem og i løbet af 2½ måned er de udvoksede og forlader reden – oftest i starten af juli. Nu følger en tid, hvor ungerne skal lære at skaffe sig føden. Ofte bruger havørnene Brændegård sø som ”træningslejr”. Søen er rig på for eksempel brasen og skaller, så der er mange fisk at øve sig på. Når ungerne bliver dygtigere begynder de at fange vandfugle som for eksempel blishøns.

Er du på egnen i august måned, bør du tage ud til Brændegård en morgen ved 7-8 tiden. Så har du gode chancer for at se havørnene jage over søen.

På nord – og vestsiden af Brændegård Sø er der en stor skarvkoloni. Skarverne har unger på samme tid som havørnene har deres unger. Havørnene bruger skarvkolonien som spisekammer. Skarvungerne er prisgivet de store fugle, og de voksne skarver er hurtige til at bringe sig i sikkerhed, når en havørn nærmer sig.

Havørnenes besøg i skarvkolonien stresser og forstyrrer skarverne, der ellers ikke har fjender i området. Forstyrrelserne har betydet at antallet af ynglende skarver er faldet markant.

De voksne havørne er dygtige jægere. Dels kan de fange fisk i vandoverfladen, dels kan de fange ænder og vandfugle. Et par havørne kan således samarbejde om at jage for eksempel en blishøne: Den ene havørn fingerer et angreb på blishønen, som dykker ned under vandet for at undslippe. Når den kommer op for at trække vejret dykker den anden havørn mod den. Sådan fortsætter jagten. Til sidst er blishønen så udmattet, at den ikke mere kan flygte, og så er havørnens måltid sikret.

Havørnene tager ofte på længere togter ud til kysterne, hvor de dels fisker eller jager som over søerne, dels finder føde i opskyllet på strandene.