Hop til indholdet

Højryggede agre i Pipstorn Skov

I skovene som Riderute Sydfyn går igennem kan du flere steder se højryggede agre – især, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. De højryggede agre er spor efter fortidens landbrug og de kan erkendes som lave bølger i landskabet. Fra bølgedal til bølgedal er der oftest en 8 – 10 meter og mellem bølgetoppe og bølgedale kan der være en forskel på omkring en halv meter eller lidt mere.

I perioden fra bondestenalderen omkring år 3900 før Kristi fødsel og frem til slutningen af jernalderen i vikingetiden benyttede bønderne en såkaldt ard, når jorden skulle behandles. Arden blev trukket på kryds og tværs af markerne. Arden var sådan set blot en skarp gren, som blev trukket af okser og ved hjælp af arden fik man ridset lidt i jordoverfladen. Arden benyttes stadig i udviklingslande.

I starten af middelalderen – omkring år 1050 efter Kristi fødsel – kommer en ny opfindelse til Danmark. Det er hjulploven. Hjulploven er et langt tungt redskab, som trækkes af okser, den har naturligvis hjul, men det der betyder den helt store revolution er, at den har en muldfjæl. Den kan simpelthen vende jorden. Den græstørv som hjulploven skræller af bliver vendt, så det grønne vender nedad og rødderne vender opad. Det er landbrugsteknisk en kæmpe landvinding. Moderne plove har også muldfjæl. Hjulploven er da også i anvendelse helt op til slutningen af 1700-tallet, hvor den afløses af den noget lettere – og langt mere elegante – svingplov.

Hjulploven var lang, tung og besværlig at vende. Derfor bestræbte man sig på at have så lange marker som muligt, så ”venderiet” kunne begrænses.

Den rette mængde nedbør er vigtig for markernes afgrøder. Både for meget og for lidt er af det onde. I dag graver vi drænrør ned i markerne for at lede overskydende nedbør væk. Den teknik havde man ikke på hjulplovens tid. I stedet pløjede man jorden fra siderne og ind mod midten af marken. I løbet af få år fik man så lavet de lange bølger gennem landskabet – de højryggede agre.

Det var smart: I våde perioder trivedes afgrøderne oppe på bølgetoppene, og i tørre perioder trivedes afgrøderne i bølgedalene.

Efter nogle år blev hældningen mellem bølgedal og bølgetop for stejl, men så pløjede man bare jorden ud igen.

De fleste af skovene langs Riderute Sydfyn har under 200 – 300 år på bagen og mange af dem er plantet på tidligere agerjord. Mange gange er de første træer plantet på højryggede agre. I skovbruget er man nødt til at vente en 80 – 100 år før man høster sine bøgetræer og gælder det eg må man vente 100 – 120 år før de er hugstmodne. Derfor har jordbunden i skoven fred i lange perioder, og derfor kan de højryggede agre – og andre fortidsminder – overleve i skoven.

I det dyrkede land er landmanden over sine marker med maskiner flere gange om året, så der er de højryggede agre for længst blevet planeret ud.

Du kan blandt andet se højryggede agre i Kistrup Skov, i Svanninge Bjerge og i Pipstorn Skov.