Nybo Mose

Nybo Mose ligger nord for Brændegård Sø og sydvest for Nørresø. Nybo Mose er en højmose og den slags er sjældne på Fyn. Området er af stor betydning både nationalt og internationalt.

Nybo Mose dækker et areal på 17 hektar – svarende til 34 fodboldbaner.

Højmoser er dannet af tørvemosser (Sphagnum) og højmoser kan dannes på to måder:

1. Ved, at tørvemosser etablerer sig i en lavning i terrænet og langsomt danner et tørvelag, der med årene kan blive meter tykt. Tørvemosserne har den egenskab, at de er i stand til at trække vand op fra bunden af lavningen og det gør det muligt for tørvelaget at vokse sig tykkere år for år
2. Ved at et roligt område i kanten af en sø langsomt overvokses af tørvemos, der vokser i vandoverfladen hen over søen (Det kaldes en hængesæk). Med tiden bliver hængesækkens tørvelag så tykt, at der bliver forbindelse mellem søbunden og mosens overflade.

Nybo Mose er dannet ved, at tørvemosserne har overvokset den nordlige ende af Brændegård Sø.

Tørvemosserne kan trække vand op fra bunden af lavningen eller fra søens vandspejl og det gør det muligt for tørvemosserne at gro på mosens overflade. Tørvelaget vokser med omkring én millimeter i tykkelse om året. Så siden Kristi fødsel har højmoserne dannet et tørvelag på omkring to meters tykkelse. Tørvemosserne virker forsurende på omgivelserne og udskiller konserverende stoffer. Det er forklaringen på at tørvelaget langsomt vokser.

Oppe på højmosens overflade er der en helt speciel natur. Her findes dyr og planter, der kun kan leve på højmoser. I Nybo Mose gror sjældne planter som Rosmarinlyng, Klokkelyng, Tue-kæruld og Hvid næbfrø. Her lever også sjældne insekter som Sortgrå sækspinder, Bølleblåfugl, Eng-Perlemorsommerfugl og Moseperlemorsommerfugl.

Gennem tiden har man gravet tørv i Nybo Mose. Tørven er blevet anvendt til brændsel. For nemmere at kunne arbejde i mosen, har man drænet og grøftet den, for at få vandet ledt bort. Tørvegravningen er nu ophørt, men der er stadig spor af tørvegrave og drængrøfter. Når mosen tørrer ud standser tørvemossernes vækst og mosen gror til med andre planter.

For at sikre Nybo Mose som højmose er der gennemført et naturgenopretningsprojekt i området. Projektet er finansieret dels af EU-LIFE-midler, del af midler fra først Fyns Amt og siden fra Skov- og Naturstyrelsen.

Vandstanden er blevet hævet i store dele af området ved at blokere dræn og grøfter. Desuden er den birkeskov, der havde bredt sig i mosens mest tørre dele blevet fældet og træerne er blevet fjernet. Problemet med birketræerne er, at de dels suger en masse vand op fra mosen, dels fanger den del af det regnvand, der ellers ville falde på mosens overflade og endelig så skygger de for de små, sjældne planter, der hører til på højmosen.

Den hævede vandstand gør, at tørvemosserne igen kan vokse og danne tørv og den hindrer at birk igen kan sprede sig på mosens overflade. Så højmosen Nybo Mose er i gang igen.