Hop til indholdet

Pipstorn Skov – storstensgrave – dysser og jættestuer

Når du rider gennem Pipstorn Skov kan du ikke undgå at lægge mærke til de mange fortidsminder. Skoven er nærmest spækket med dysser og jættestuer.

Både dysser og jættestuer stammer fra den del af Danmarks oldtid, som vi kalder Bondestenalder. Bondestenalderens startede omkring 3900 år før Kristi fødsel og dysserne er bygget omkring 3500 – 3200 før Kristi fødsel, mens jættestuerne er bygget lidt senere – omkring 3200 – 3000 før Kristi fødsel. Bondestenalder afløses af bronzealder omkring 2000 år før Kristi fødsel. I dag er der omkring 2500 dysser og jættestuer tilbage i landet – det er måske 10 %  af, hvad der oprindeligt blev bygget.

Indtil 3900 havde vores forfædre ernæret sig ved at samle, jage og fiske. Man havde opholdt sig kortere eller længere tid på forskellige lokaliteter afhængigt af hvad der var at skaffe af føde. Når ressourcerne var udtømt drog men videre til en ny lokalitet.

Da vores forfædre begyndte at dyrke jorden var det slut med at vandre rundt mellem forskellige fangstpladser. Bønder må være bofaste, så de kan passe deres afgrøder og deres husdyr. Måske har dysser og jættestuer været en slags markering af, at dette område tilhører en bestemt gruppe mennesker, for storstensgravene har kunnet ses vidt omkring i det dyrkede område. Her har man begravet nogle af sine døde og her har været forskellig kult- eller religiøs virksomhed.

Vores stenalderforfædre har været samme slags kvikke mennesker, som os. De folk, der lavede jættestuer har også været dygtige keramikere. Måske har du lagt mærke til det flotte bæger, der er vist på den 50-kroneseddel, som kom i omløb i 2010. Det er det såkaldte Skarpsalling-kar, der blev fundet i en jættestue i Himmerland i det jyske.

Det var også bondestenalderens mennesker, der lavede de store flotte slebne stenøkser, som man har fundet i hele Danmark. De første bønder kunne nok have brug for gode økser, for der var noget flere træer i Danmark i bondestenalderen, end der er i dag.

Jættestuerne er gennemtænkte bygningsværker. Det er naturligvis imponerende, at stenalderfolkene har kunnet slæbe tonstunge sten sammen uden maskinkraft. De har kunnet noget med rullet, vægtstænger, A-bukke og sådan. Men det har ikke været det hele at få bakset de store sten sammen og få lagt overliggere på. Man har også sørget for at pakke revnerne mellem de store sten med tørmure bestående af flade sten, stablet ovenpå hinanden. På den måde kunne man undgå, at jord skred ind i gravkammeret. For at holde gravkammeret tørt har man i højen over de store bæresten og dæksten lagt et lag af vandtæt ler. For at sikre at regnvandet kunne løbe af, har man lavet afledningsgrøfter foret med småsten – faskiner. Endelig har man brugt store mængder brændt og knust flint til at lægge omkring storstenene inde i højen. Måske har dette stikkende materiale kunnet holde ræve og andre gravende dyr ude fra gravkammeret.

Jættestuerne har været brugt til begravelser gennem mange år. Arkæologerne har konstateret, at man nogle gange har dynget de ældste knogler op i et hjørne for at få plads til senere begravelser.

Har du lyst at læse mere om storstensgrave så kig i bogen ”Danmarks Oldtid – Stenalder” fra Forlaget Gyldendal, forfatteren er Jørgen Jensen.