Hop til indholdet

Risemosetorn

Riderute Sydfyn går gennem Enemærket syd for Holstenshuus. Ud for Enemærkets sydvestligste hjørne – på den andens side af asfaltvejen – ligger der en lille skov.

Den lille skov har navnet Risemosetorn, og den var gærdselsskov for bønderne i Katterød. Det var sådan indrettet, at Holstenshuus havde 5/8 af skoven, mens tre gårde i Katterød havde hver 1/8.

I Risemosetorn kunne der hentes materialer til hegn, brænde, redskaber med videre.

I dag ligger Risemosetorn hen som urørt skov – læg især mærke til de store ege.