Fiskedamme, fontainer, voldgrave og mølledamme

På Holstenshuus der meget vand – og det har man fået meget ud af. Prøv at følge med på dit kort:

Nord for Holstenshuus går en dal nord-syd gennem landskabet vest for Emiliehøj og Regitsehøj. I dalen nord for Slotsalléen ligger der tre små søer. Det er rester af karpedamme og de blev anlagt omkring 1750.

Dalen fortsætter mod syd til Holstenshuus – og vandet fra området med karpedammene fortsætter denne vej. I parken udnyttede man vandets fald til at få fontæner – springvand – til at springe højt og flot.

Vandet fortsatte. Tidligere blev det benyttet i voldgravene om Holstenshuus og nu benyttes det i søerne i parken.

Syd for Holstenshuus Slot løber vandet ind i mølledammen, hvorfra vandet tidligere drev kværnene på godsets kornmølle. Efter kornmøllen løb vandet længere ned i dalen vest om skoven Enemærket. Her findes lige vest for skovgærdet hvor det knækker 45 grader en stensat dam, der måler omkring 75 m x 10 m. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad den har været brugt til – måske en vaskeplads for vogne og trækdyr.

Men det var ikke slut endnu. Længere mod syd – stadig vest for Enemærket blev en del vandet benyttet til at vande engene. Det næringsrige vand fra karpedamme, voldgrave og slotssø kunne sikre god vækst til engens græs.

Resten af vandet fortsatte mod syd. Ved gården Egelund lå der en savmølle, som også blev drevet af vandets kraft. Mølledammen er i dag fyldt op og har navnet Skovriderengen.

I dag benytter vi elektricitet, dieselolie eller benzin for at drive vores møller og motorer. Vi er stolte over at have et energieffektivt samfund. Imidlertid havde folkene på Holstenshuus bestemt også sans for at få noget ud af tingene i gamle dage!

Karpedammene nord for Holstenshuus blev anlagt fordi karpen er en fin spisefisk. Den bliver stadig handlet til gode priser i Tyskland og Frankrig, mens den er gået noget af mode i Danmark. Der er dog en del Sønderjyder som holder traditionen med at spise blå julekarpe i hævd.

Karper kræver høje vandtemperaturer for at yngle. Det opnår man ved at avlsfiskene holdes i lavvandede damme, hvor solen hurtigt kan varme vandet op. Ellers er karpedambrug karakteriseret ved, at dammene nemt kan tømmes for vand, så fiskene kan håndteres. Der er brug for at sortere fiskene, så de fisk der skal bruges til avl kan skilles fra de fisk, der skal op og spises og fra de fisk, der skal have lov at vokse sig større. Karpen er en robust fisk, der godt kan tåle at være oppe af vandet en rum tid, hvis blot den opbevares køligt og fugtigt.

Naturstyrelsen Sønderjylland har lidt karpedambrug ved Gråsten, ligesom der også er karpedambrug på det sjællandske gods Gisselfeld.