Miniferie på egen hest
Tag på ferie med din hest på Riderute Sydfyn. De 75 km riderute sikrer sig en god ferie i skøn natur. Planlæg for eksempel din ture ud fra turforslagene her på siden. Overnat på et af riderutens dejlige høhoteller – som har plads til både dig og din hest.
- Planlæg din rute – find ud af hvor langt du kan ride hver dag.
- Find overnatningssted til dig og din hest. Der er mulighed for både telt, shelter og dejlige værelser.
- Køb ridekort her på siden til de strækninger du passerer på din tur.
- Find ud af logistikken – hvordan vil du transportere hest og udstyr til rideruten? Overnatningsstederne er behjælpelige med bagage- og persontransport.
- Book evt. en guide – der kender rideruten og kan vise vej og give dig en helt særlig oplevelse.
Gode råd:
- Husk rigeligt med foder, spande osv. Det er krævende for hesten og ekstra foder kan blive nødvendigt.
- Vær realistisk med rutelængden, ved ridning mange dage i træk bør du måske skære lidt af længden.
- Der er ingen deciderede opholdssteder, så find en egnet mark eller skovsti at spise din madpakke på.
- Husk vand til hesten. Medbring fx en sammenklappelig balje og spørg ved husene på din vej efter vand.
- Medbring en dagsrygsæk eller sadeltasker til vand, lidt foder, din mad osv.