Skeanden ved Brændegård Sø

Fra rideruten på den sydlige del Brændegård Sø kan du opleve skeanden, som er en spændende fugl. Umiddelbart ligner den en almindelig svømmeand, men ved nærmere eftersyn lægger man mærke til det lange skeformede næb. Skeanden er ikke så almindelig i Danmark og derfor er den også med i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området med de store fynske søer.

Skeanden er en smule mindre end gråanden. Hannen har et hvidt bryst, en brun bug og en hvid undergump. På ryggen er den sort med hvid længdestriber. Den nederste del af halsen er hvid. Den øverste del af halsen og hovedet er sortgrønt, øjnene er gule og det store flade næb er sort. Hunnen ligner en gråand, men er mørkere brun på bugen og har det store næb. Begge køn har grønligt vingespejl med hvid forkant og gråblå forvinge.

Cirka 1000 par skeænder yngler jævnt fordelt over hele Danmark. De kommer til Danmark fra vinterkvartererne i Sydvesteuropa sidst i marts eller først i april. På den tid kan man se småflokke på søer og strandenge. I maj fordeler yngleparrene sig ud over hele landet til ynglepladserne, der tit er på strandenge.

Reden bygges skjult på jorden tæt ved vand. Den består af plantedele og dun. Kuldet er på en halv snes lysebrune til grønlige æg. Hunnen ruger i lidt over 3 uger. Når ungerne er klækket, går der yderligere 6 uger før de er flyvefærdige.

I august trækker de første skeænder mod syd. Resten følger i august-september. Trækket til Sydvesteuropa foregår ofte i småflokke.

Det er naturligvis det store, skeformede næb, der har givet skeanden navn. Næbbet er specialiseret til at filtrere smådyr fra vand. Næbbet og tungen er besat med frynser. Anden tager et næbfuld vand ind, lukker næbbet og presser vandet ud med tungen, som skubbes frem i en fure i undernæbbet. Frynserne filtrerer dafnier, små muslinger, insektlarver og andre smådyr fra. I princippet skaffer skeanden sin føde på damme måde som de store bardehvaler.