Hop til indholdet

Nur auf Dänisch

 

Tidselkroggaard3

Tidselkroggaard fra haven

Mini-ferie med hest – Tag hesten med, få bagagen transporteret og nyd det smukke varierede landskab i Det Sydfynske Øhav med din hest. Turen her byder på en palette af naturoplevelser; fra herregårdsstier igennem skovene, smukke istidsbakker, udsigter over Øhavet og fine strækninger, der indbyder til en god omgang galop eller tølt.

Program:
Dag 1: Ankomst til Tidselkroggaard
Dag 2: Turridt, kort tur fra Tidselkroggard til Fåborg Camping ca. 9 km
– længere tur fra Tidselkroggaard til Stald Nyhave ca.15 km
Dag 3: Turridt fra Stald Nyhave til Holmegården ca. 15 km
Dag 4: Turridt fra Holmegården til Naturkompagniet fra 7 – 15 km afhængig af rute

Turen kan bookes hos hver af de nævnte høhoteller, der er behjælpelige med at booke hele turen, transport og madpakker. Dog skal man selv sørge for aftensmad, som kan bestilles!

Turen her er et forslag, der giver dig en god oplevelse af rideruten og det varierende landskab, den byder på, og samtidig opleve komfort i form af bagagetransport og frokostpakke. Der er også andre høhoteller i området, f.eks. Højrupgaard med hytter, shelter, put & takesøer! Tidselkroggaard er flot højt beliggende med folde og flere overnatningsmuligheder, men bedst egnet til mindre grupper. Faaborg Camping er en fin base med mange turmuligheder og store folde. Stald Nyhave er et nybygget høhotel med ny udendørs ridebane, god beliggenhed direkte på rideruten! Holmegården er smukt beliggende syd for Brændegård Søen med gode overnatningsmuligheder såsom shelter, dog skal man ride 2,5 km på en mindre befærdet vej til rideruten! Naturkompagniet ligger i naturskønne omgivelser med flere separate folde og forskellige overnatningsmuligheder.

Inden du begiver dig ud på din mini-rideferie, kan det være en god idé, at læse vores info-folder igennem, hvor du finder alle de praktiske oplysninger du kan få brug for på din ferie. Du kan downloade folderen her: Ridegæst_praktisk_info