Hop til indholdet

Only in Danisch

 

Tidselkroggaard3

Tidselkroggaard fra haven

Mini-ferie med hest – Tag hesten med, få bagagen transporteret og nyd det smukke varierede landskab i Det Sydfynske Øhav med din hest. Turen her byder på en palette af naturoplevelser; fra herregårdsstier igennem skovene, smukke istidsbakker, udsigter over Øhavet og fine strækninger, der indbyder til en god omgang galop eller tølt.

Program:

  • Dag 1: ankomst til Højrupgaard (husk sengetøj)
  • Dag 2: turridt til Askeris B&B
  • Dag 3: turridt til Tidselkroggaard (ekstra overnatning kan anbefales inkl. ridetur i Svanninge Bjerge)

Turen kan bookes hos hver af de nævnte høhoteller, der er behjælpelige med at booke hele turen, transport og madpakker. Dog skal man selv sørger for aftensmad!

Priser fra 850 kr.

Turen her er et forslag, der giver dig en god oplevelse af rideruten og det varierende landskab, den byder på, og samtidig opleve komfort i form af bagagetransport og frokostpakke. Der er også andre høhoteller i området, der er oplagte til ens tur. Faaborg Camping er en fin base med mange turmuligheder og store folde. Stald Nyhave er et nybygget høhotel med ny udendørs ridebane, god beliggenhed direkte på rideruten – og så avler de Paso Peruvianske heste.

Inden du begiver dig ud på din mini-rideferie, kan det være en god idé, at læse vores info-folder igennem, hvor du finder alle de praktiske oplysninger du kan få brug for på din ferie. Du kan downloade folderen her: Ridegæst_praktisk_info